Tekst fra værket 3 meter, udstillingen Grænserum, januar 2024 i Prospekt
Knivsbjerg. Navnet kendte jeg godt; jeg, der er opvokset i Aabenraa, og ofte sidst i 80'erne kørte til Haderslev ad hovedvejen, som fører forbi alleen derop. Mange tysksindede i familien havde vist haft en tilknytning til stedet.
Men først i efteråret 2023 gør jeg det til et mål. Jeg har i forvejen læst om dette mytologiske sted, men bliver alligevel slået af dets genus loci. Jeg går lidt rundt med tilbageholdt åndedræt. Alle skilte er på tysk. Det er som at træde ind i et lille stykke Tyskland. Jeg vil fotografere, selvfølgelig. Der er to gartnere i en minitraktor. Jeg spørger om min hensigt kan billiges - på tysk. Det kan den.
Jeg går rundt for mig selv heroppe på Sønderjyllands højeste punkt. Forestiller mig det 45 meter høje tårn på toppen af bakken. Jeg har i forvejen købt et postkort med motivet af det på dba. Det blev sprængt i august 1945 af modstandsfolk. Knivsbjerg er i dag tre meter højere end før byggestarten i 1898 fordi man ikke kunne fjerne alle murbrokker, men i stedet dækkede dem med jord. Så tårnet er her stadig på en måde. I 1955 blev der lavet et monument med navnene på stifterne, som i 1893 købte grunden. Der er en Kapitän Ulderup med - fra Aabenraa. Det er vores familienavn på min mors side.
Det føles lidt mærkeligt. Er jeg nu en del af det her? På den måde er det dansk-tyske vævet ind i alt hernede...
